KONKURS DANMARK MENER:
Konkursloven – udarbejdet uden jordforbindese til den virkelige verden!

Fornyelsen af konkursloven, der træder i kraft pr. 1. Marts 2011, er på mange måder en god fornyelse. Det er dog vigtigt at loven bliver fulgt, som tiltænkt, nemlig at hjælpe de virksomheder der er kommet i nød.

Loven er udarbejdet af et panel af akademikere med råd fra konkursrådet bestående af:

Proffessor, dr. Jur. Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen
Proffessor, ph.d. Lasse Højlund Christensen
Advokat Knud K. Damgaard
Dommer Torben Kuld Hansen
Statsautoriseret revisor Henry Heiberg
Afdelingsleder skatteministeriet Wicki Øland Jensen
Statsadvokat Jens Madsen
Specialkonsulent Økonomi- og erhvervsministeriet Cecile Nielsen
Kontorchef justitsministeriet Christian Toftegaard Nieslen
Restassessor Bent Højmose Thrane
Advokat Nete Weber

Hvor er de mennesker, der repræsenterer fagforeningerne, erhvervslivet (kreditorer og skyldnere), den finansielle verden – hvor er det almindelige menneske med hænderne i problemerne til dagligt? I et sådant råd burde en brancheforening som Konkurs Danmark sidde oggøre opmærksom på de problemer, der er i forbindelse med en konkurs for både de konkursramte og for kreditorer. Løsninger har vi nok af!

Hvis man tror man kan lovgive ved at sætte den ene professor sammen med den anden advokat eller dommer, og derigennem få en lov, der virker i den virkelige verden, har man forstået meget lidt.
Hvis man tror, at rådet har forstand på at tegne regler for driften af en erhvervsvirksomhed, tager man fejl.
Det kan være, at de er meget dygtige til jura, men forstand på at drive en virksomhed kræver helt andre evner og menneskelig forståelse.

I lovforslaget bliver det nævnt at skifteretten skal udpege en rekonstruktør (typisk en advokat). Det er desværre bevis på, at de der har udarbejdet lovforslaget lever i en anden verden, end den hvor de nødlidende virksomheder befinder sig. En advokat er dygtig til jura, men forstand på at drive en forretning eller virksomheder, har langt de fleste advokater absolut ikke. De er ej heller uddannet dertil.

Ovenstående kan foreningen nemt udtale sig om, idet en del af vore medlemmer har sendt deres sager til os, og mange med ejendomme der gennem godt et par år er blevet drevet af et kuratel. En god og sund forretning har de forstået at vende til en kæmpe underskuds forretning, der er ikke likviditet til at betale renter, men der er lige nok til at betale deres salær. Et salær der er ublu, og ikke ville kunne opnås under almindelig vilkår.

En kurator tror ofte at verden drejer sig om, at komme med den ene juridiske betragtning efter den anden, men nej det drejer sig om hårdt ærligt og planlagt arbejde, i samarbejde med medarbejderne og de øvrige samarbejdspartnere, herunder ikke mindst også banker eller sparekasser og realkredit institutter.

Fri os for at sætte en advokat til at være rekonstruktør af en erhvervsvirksomhed. At man ansætter en revisor som tillidsmand, kan vi bedre acceptere, så længe han har ansvar for, sammen med ledelsen og medarbejderne, at der udarbejdes budgetter og at han kontrollerer at disse bliver fulgt, og at der udarbejdes løbende rapportering.

Der bør i stedet nedsættes en bestyrelser med indsigt i jura, finansiering, rapportering, PR, marketing og almindelig forretnings drift indenfor det pågældende fag. Bestyrelsen bør aflønnes ud fra det overskud den tilvejebringer.

Staten bør give garantier for eventuelle nødvendige kreditter, accepteret af bestyrelsen. Disse garantier vil være mulige at finansiere, da bankerne derved, grundet ovenstående, ikke behøver at have hjælp fra staten. Systemet er med stor succes gennemført i Sverige.

At forslaget kommer fra den nuværende regering virker helt absurd , idet regeringen gennem overtagelsen af Roskilde Bank har handlet stik modsat, og erklæret alt og alle konkurs, til trods for at der lå en mængde muligheder for at redde langt de fleste virksomheder. De fleste konkurser var ene og alene begrundet i Roskidel Bank´s egen konkurs, og er en mistolkning af loven fra dommerstandens side og udygtighed og uansvarlighed for statens side. Det er den største økonomiske katastrofe Danmark til dato har set.

Mange advokater der har virket som kuratorer, er i de sidste år blevet hovedrige, på konkursboernes og kreditorernes bekostning.

Et meget stort problem er tolkningen af insolvens. Hvis man tolker ordet som dommerstanden og advokaterne gør i dag, er langt de fleste virksomheder i Danmark insolvente, for hvilken driftig virksomhed kan indfri sin kassekredit på 10 dage i dagens Danmark, som staten i øvrigt forlangte i Roskilde Bank.

Hvis Insolvens tolkes indtrådt på det tidspunkt, når man ikke kan betale sine normalt forfaldne budgetterede udgifter planlagt indenfor en acceptabel periode på f.eks 1 år, ville langt de fleste konkurser kunne undgås. Dette er et punkt er vigtigere en hele den ny konkurslov.

En anden regel burde være, at den advokat der indgiver en konkursbegæring aldrig kan blive kurator. Derved ville man forhindre, at en advokat kunne blive fristet til, at opfordre sin klient til at indgive en konkursbegæring, alene for at opnå et kæmpe honorar som kurator, i stedet for at finde en løsning . At det er de største kreditorer der bestemmer hvem der skal være kurator, er ej rimeligt, idet de mindre kreditorer bliver overset og ikke behandlet korrekt. En kurator bør være uvildig og hverken kende skyldneren eller kreditorerne.

Et helt andet problem er, at en konkursbegæring ikke bør tages til følge, før der har været afsagt en dom. Hvis man er uenig med sin nabo kan man føre sag med svarskrifter, afhøringer m.m., medens hele ens livsværk kan være lagt i ruiner på under 15 min i skifteretten, også selv om betingelserne for at afsige en begæring ikke har været til stede. Tilliden og respekten til advokaterne er i skifteretterne og ikke mindst i Sø- og Handelsretten så stor, at alle indsigelser fra skyldneren bliver overhørt og manet i jorden. Er man først erklæret konkurs overhøres alle protester.

Et problem som ikke er belyst i konkursloven og ej heller berørt i den nye lov, er forholdet omkring beskatning i den periode hvor man er under konkurs. Det er et meget stort problem, idet skatten aldrig bliver gjort op efter loven, men alene fastsættes efter skøn af SKAT.
Hvis regeringen og folketinget vil se på ovenstående og tilrette forslaget, er vi helt overbeviste om, at tanken bag fornyelsen af konkursloven er helt rigtig, og vil være med til at flere virksomheder vil overleve i fremtiden, til gavn for alle – ikke mindst Danmark.

This content is restricted to site members. If you are an existing user, please login. New users may register below.

Logge Ind
   
Ny Bruger Registrering
*Obligatorisk felt